Tiden er kommet til at digitalisere dansk jagt

Med HuntPlan ved hånden er det nemt at holde styr på vildtlog, indberette til miljøstyrelsen og indgå i jagtfællesskaber

Huntplan velkommen top phone

Tiden er kommet til at digitalisere dansk jagt

Tiden er kommet til at digitalisere dansk jagt

Dansk jagt sidder med nøglen til fremtidens vildtforvaltning, men det kræver åbenhed og samarbejde samt brug af ny teknologi som HuntPlans jagt app

Man behøver ikke kigge længere end metoden for optælling af vildt for at forstå, at dansk naturforvaltning og vildtforvaltning trænger til en digital overhaling. Jagt er en af de mindst digitaliserede industrier i Danmark, og det er en skam, når man sætter det i forhold til, hvor mange jægere vi har pr. indbygger herhjemme, hvor mange der deles om de få jagtområder vi har, og hvor meget værdifuld data der bare ligger og venter på at blive brugt til at udvikle natur og vildtbestande.

Jeg undrer mig personligt over, at det optællingsgrundlag som styrelser og myndigheder bl.a. benytter til at sætte rammerne for naturforvaltning og vildtforvaltning, beror på estimater eller tynde datagrundlag, der kan ligge så langt fra de faktiske forhold, at det i praksis er tæt ved umuligt at øge værdien af naturen og udvikle vildtbestandene.

Et godt og aktuelt eksempel er, at husmåren er rødlistet som ‘Næsten-truet (NT)’, fordi det estimerede vildtudbytte har været faldende med 2,3 % pr. år gennem de seneste 25 år. Vildtudbyttet for husmår er over tre generationer for arten (18 år) faldet med mere end 30 %. Det fald kunne kategorisere husmårens status som ‘Sårbar’ (VU).

Personligt kender jeg ingen andre end enkelte skytte-kollegaer, der jager husmår. “I gamle dage” blev der skrevet bøger om mårjagt (inklusiv husmår), så det er klart, at der har været en tid for det – hvilket så også har afspejlet sig i vildtudbyttestatistikken med flere nedlagte husmår i perioden. Men idag er jagtformen enten ukendt eller i hvert fald uinteressant for de fleste, men det tager vildtudbyttestatistikken ikke højde for, og resultatet er et helt skævt billede bestanden. Det er i øvrigt nærliggende at tro, at vi kan løbe ind i en lignende udfordring med ræven, som på mange måder er på vej i samme retning.

Kigger man alene på statistikker for jagtudbytte til fastsættelse af jagttider, støder man hurtigt på udfordringer som følge af mangelfuldt datagrundlag, da statistikkerne ikke siger noget om jægeradfærd. Adfærden er i høj grad styret af, hvad der populært at skyde i tiden, og det kan være et problem i forhold til eksempelvis ræven, som ikke er særlig populær at skyde.

Resultatet er misset potentiale for værdiforøgelse for lodsejere såvel som jægere, mindre værdi i form af oplevet natur for danskerne generelt, og urealiseret potentiale for jagtturisme og naturturisme – og så betyder det også, at kvaliteten af vildtbestandene kunne være højere end den egentlig er. Ved at få et større datagrundlag i dansk jagt, f.eks. ved at lade jægere indrapportere deres vildtudbytte direkte gennem en jagt app, giver vi os selv et bedre udgangspunkt for at fastsætte jagttider og at øge kvaliteten af vildtbestandene.

 

Private aktører skal på banen

Inden for byudvikling benytter man begrebet Citizen Science til at beskrive det realtidsmæssige beslutningsgrundlag, der sker på baggrund af den løbende dataudveksling mellem borgere og myndigheder, som giver beslutningstagerne et realtids-billede at træffe beslutninger ud fra. Det kan kun lade sig gøre, hvis man lader private aktører byde ind med løsninger, som borgerne er villige til at betale for, altså ansporer til markedsdannelse fra myndighedernes side.

Det er med andre ord borgerne selv, der sidder med nøglen til udviklingen af det samfund, de er en del af, og myndighederne der skal skabe rammerne for, at private byder ind med løsninger. På samme måde er det de danske jægere selv, der sidder med nøglen til fremtidens naturforvaltning og vildtforvaltning, og myndighederne der skal sikre rammerne for markedet.

Vi kan lære af finanssektoren

Ligesom det skete i finanssektoren, vil nogle sikkert indvende, at private aktører i dansk jagt ikke bør have adgang til jægernes eller myndighedernes data, eller i det hele taget have indflydelse på, hvordan den danske natur og de danske vildtbestande udvikles. Men det er lige præcis pointen med dette indlæg. Hvis vi ønsker at udvikle naturen herhjemme, er der behov for offentligt-private samarbejder, der kan sætte skub i digitaliseringen.

Bare se hvad der skete, da banksektoren åbnede op. Det blev startskuddet for en række digitale produkter og services, som resulterede i, at forbrugerne i dag i langt højere grad end tidligere har mulighed for selv at sammensætte sine produkter. Det er lidt det samme, der gør sig gældende her.

Det betyder ikke, at vi skal til at dele personlige oplysninger. Det er slet ikke nødvendigt. Vi skal bare åbne op for dataudvekslingen jægere, myndigheder og private aktører imellem, så vi kan være fælles om at indsamle og behandle de data, der skal danne beslutningsgrundlag for videreudviklingen af dansk jagt og natur.

Om HuntPlan

HuntPlans stifter og ejer, Rasmus, er til dagligt vildtforvalter og herregårdsjæger. Han er en af de få i Danmark, som har specialiseret sig inden for både skov, miljø og jagt, og gennem mange år i naturen har han opbygget en helt særlig fornemmelse for naturens økosystemer. 

Gennem sine mange års arbejde i naturen og talrige jagter har Rasmus selv oplevet mange af de problemstillinger, som går ud over dyrenes – og naturens trivsel. Det sker f.eks., at arter bliver jagtet uhensigtsmæssigt, og det kan medføre dårlig kønssammensætning og uønsket adfærd i bestanden. Det fik ham på stien mod udviklingen af HuntPlan.

Vi skal sammen bevare et bæredygtigt økosystem, og derfor har Rasmus stort fokus på naturen og samarbejdet mellem jægere og jagtansvarlige.

HuntPlan er appen til jægere og jagtansvarlige, der ønsker at værne om den smukke, danske natur. Appen skal sikre, at vi alle fortsat kan gå på jagt under de rette forudsætninger med naturens og dyrenes trivsel for øje.